Reparation af porcelænsvask

Reparation af porcelænsvask ved skader – et prisvenligt alternativ til udskiftning

Reparation af porcelænsvask. En enkel og effektiv teknik hvis vasken har fået en skade. Eller hvis du har fundet en flot, gammel håndvask, der trænger til en kærlig hånd, inden den kan bruges.  

Teknikken jeg anvender til reparation af håndvask er den samme, som jeg bruger, når jeg sætter badekar i stand eller maler fliser. Det betyder, at jeg kan lave en komplet renovering af dit badeværelse uden, at du bliver ruineret. Og hvis en komplet istandsættelse lyder fuldstændig vanvittigt i dine ører, er du ikke den eneste – ikke desto mindre er det rigtigt. Når jeg udfører en reparation af en porcelænsvask, emaljerer et badekar eller maler fliser på vægge og gulv, så koster det nemlig ikke i nærheden af, hvad en udskiftning af alle elementerne koster.

Men hvordan kan det lade sig gøre, tænker du.

Det er heldigvis ret enkelt. Jeg har brugt mange år på at udvikle og finpudse min teknik, så jeg i dag kan sprøjtelakere badekar og porcelænsvaske med polyurethan. Det giver en smuk og ensartet overflade, og hvis der er skader på elementerne, reparerer jeg dem naturligvis, inden jeg lakerer overfladen.

 

Hvorfor reparere en håndvask?

Har du en forholdsvis billig porcelænsvask, tænker du muligvis, at det ikke kan betale sig at sætte den i stand. Og det kan det såmænd heller ikke nødvendigvis. Ikke hvis den er let at skifte. Men er der tale om en specialvask, eller er vasken indbygget i bordpladen, så er det ofte både dyrt og kompliceret at skifte den. Du risikerer desuden at skade bordpladen under forløbet.

Samtidig er der situationer, hvor en flot og helt unik porcelænsvask fra en svunden tid skal sættes i stand. Når der er tale om antikke produkter, er reparation den eneste mulighed.

 

Sådan foregår en reparation af porcelænsvask

Når det kommer til at reparere porcelænsvaske, så er processen ikke meget anderledes end ved renovering af badekar. Overfladen er naturligvis mindre, men ellers er processen den samme.

Den er som følger:

  • Porcelænsvasken rengøres, afsyres og affedtes.
  • Eventuelle skader repareres med patenteret filler.
  • Kalk og sæberester fjernes med særlige rengøringsmidler.
  • Reparationer planslibes og overfladen slibes let.
  • Overfladen rengøres på ny.
  • Håndvasken grundes med et patenteret produkt, der smøres på.
  • Porcelænsvasken grundes med epoxy grunder.
  • Arbejdet afsluttes med en sprøjtelakering med polyurethan.

Den sidste fase i processen er selvfølge den vigtigste i den forstand, at det er det, du ser. Men alt det arbejde der ligger forud for påføring af polyurethan er mindst lige så vigtige. Faktisk plejer jeg at sige, at 90% af et godt resultat ligger i forberedelsen.

Reparation af porcelænsvask

Hvorfor reparere en håndvask?

Tænke du umiddelbart, at det er spild af kræfter at reparere en håndvask? Så er det nok, fordi du ikke har én, der er speciel – eller fordi du har penge nok, så en udskiftning ikke betyder noget rent økonomisk.

Spørger du mig, er der dog flere gode grunde til at vælge en reparation frem for en udskiftning.

Først og fremmest er det et prisvenligt alternativ til at købe en ny håndvask. Men ikke bare det – det er også et godt valg for miljøet, da hele brug og smid væk-kulturen er en af de ting, der gør, at vi snart ikke har flere ressourcer at gøre godt med. Kan du genbruge, er der derfor god grund til at gøre det, og det kan du netop, hvis du sætter vasken i stand frem for at smide den ud.

Sidst men ikke mindst kan det jo være, at du er utroligt glad for din porcelænsvask. Måske har du fundet den på et loppemarked, måske har den hængt i dine bedsteforældres hjem eller måske er den bare så flot, at du ikke ønsker at skille dig af med den.

Vil du gerne give din porcelænsvask nyt liv, så hjælper jeg dig uanset årsagen. Det er en af mine spidskompetencer, og hvis du ringer eller sender mig en mail gennem kontaktformularen, så udarbejder jeg gerne et tilbud til dig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top