– kan man male et badekar, og hvordan foregår det?

Spraymaling til badekar eller emaljelak og malerrulle? Hvad er bedst, hvordan gør du og vigtigst af alt: Kan du overhovedet male selv? Læs med, og få alle svarene lige her.

Har du hørt, at det er muligt at male et badekar? Så er du ikke helt galt på den – det er det nemlig. Som udgangspunkt er der to forskellige muligheder:

Spørgsmålet er naturligvis, hvilken løsning du skal vælge, hvis du gerne vil sætte dit badekar i stand. Og svaret… ja, det afhænger af dine ønsker til resultatet.

 

Spraymaling til badekar – den professionelle løsning

Drømmer du om at give badekarret en ordentlig overhaling, så de gamle gule kalkaflejringer forsvinder, og overfladen skinner på ny? Og vil du efterfølgende gerne have en overflade, der holder i mange år? Så vil jeg til hver en tid anbefale spraymaling til badekar og i samme ombæring, at det påføres af en erfaren fagmand.

Fagmand? Hvorfor nu det?

Det skyldes ganske enkelt, at det er svært at udføre arbejdet præcist på egen hånd. Jeg arbejder med en professionel sprøjtepistol, der er koblet til en kompressor, så jeg kan give overfladen et fint, tyndt og ensartet lag af flere omgange. Det giver det bedste resultat. Samtidig er det nødvendigt med en hel del forarbejde, hvis du vil kalk og skader til livs, og den proces kræver også både erfaring og de rette produkter.

Betyder det, at du ikke selv kan istandsætte dit badekar med maling? Nej. Det betyder bare, at resultaterne ikke kan sammenlignes. Ønsker du at forsøge selv, så er emaljelak løsningen.

 

Spraymaling til badekar

 

Emaljelak til badekar – for gør det selv-entusiasten

Vil du gerne spare pengene på den professionelle renovering af dit badekar, kan du forsøge med gør det selv-løsningen. Du kan købe emaljelak i dit lokale byggemarked og påføre med en malerrulle. Helt lavpraktisk er du nok nødt til at få vejledning fra anden side, da det som udgangspunkt ikke er noget, jeg anbefaler; af samme årsag er det svært at rådgive om.

Grunden til at jeg ikke anbefaler kunderne denne løsning, er, at jeg ikke synes, resultatet er pengene og arbejdet værd. Og prismæssigt er forskellen ikke så stor, hvis du alligevel skal købe både emaljelak, malerrulle, handsker, masker, udluftning etc.

Men hvad er prisen da på en spraymaling af dit badekar? Lad os tage et kig på det.

 

Spraymaling til badekar

 

Hvad koster det at få malet et badekar?

Skal du vælge mellem den ene eller den anden løsning, er det naturligvis aktuelt at kende priserne. Om end jeg ikke kan give den eksakte pris på gør det selv-versionen af en emaljering, vil jeg skyde på, at den ligger omkring et par tusinde kroner.

En professionel emaljering af badekar her hos mig koster fra 6.000 kr. Derudover kan der komme tillæg hvis det er nødvendigt med større reparationer, eller hvis du har særlige ønsker til finish og detaljer.

Er du nysgerrig på den nøjagtige pris i dit tilfælde, skal du ikke tøve med at kontakte mig. Det er både gratis og ganske uforpligtende.

js_loader