Reparation af badekar

– hvordan foregår det, og hvor meget koster det?

Har du hørt om reparation af badekar, men ved du ikke helt, hvordan det foregår? Om det overhovedet er en mulighed i dit tilfælde? Læs med her, hvor jeg deler ud af gode råd, priser og alt andet, der er værd at vide om reparation af badekar.

Synger dit badekar på sidste vers, men er du ikke meget for at skifte det ud? Måske er det slet ikke en mulighed at skifte det ud? Uanset hvad – reparation af badekar er for alle.

Når jeg emaljerer dit badekar, bliver det vitterligt så godt som nyt. Med vægt på ”så godt som” – det bliver naturligvis ikke helt nyt. Men med en reparation er det tæt på. Gamle skader, kalkaflejringer og løs emalje elimineres, og efterfølgende påføres ny emalje. De fleste vælger den traditionelle hvide farve, men der er flere muligheder, hvis du ønsker noget helt andet. Det kan være en anden farve, eller det kan være effekter i form af glimmer eller guld- og sølvflager. Glansen styrer du også selv – her kan du vælge mellem højglans eller silkeglans.

Sagt med andre ord: En reparation af badekar giver nyt liv til badeværelset. Lige efter dit hoved.

Reparation af badekar

Hvad koster det at reparere et badekar?

Prisen for reparation af badekar afhænger af udgangspunktet. Er der slemme skader, koster det mere, da forarbejdet dermed tager længere tid. Men grundprisen er den samme. Nemlig 6.000 kr. Derudover kommer der tillæg for eksempelvis reparationer, anti-slip i bunden af badekarret eller andre farver og effekter end de traditionelle.

Typisk koster det et sted mellem 1.250-2.500 kr. i tillæg at reparere skader. Som tommelfingerregel, i hvert fald. Vil du kende den nøjagtige pris i dit tilfælde, skal vi have en dialog. Jeg kan nemlig først give dig prisen, når jeg har set dit badekar og hørt mere om dine ønsker. Til gengæld garanterer jeg, at prisen aftales på forhånd. Der kommer ingen skjulte gebyrer eller økonomiske overraskelser undervejs i processen.

Apropos processen – for renovering af badekar ser den således ud:

  • Silikonefuger og løs emalje fjernes.
  • Overfladen afkalkes ved afsyring, afslibning og affedtning.
  • Skader som ridser, huller og hakker repareres med specialspartel.
  • Overfladen slibes, og badekarret rengøres.
  • Fliser, vægge, armatur, bundventil m.m. dækkes af.
  • Badekarret påføres en patenteret grunder, der smørres på.
  • Overfladen får to gange grunder med sprøjtepistol.
  • Renoveringen afsluttes med fire lag emalje påført med sprøjtepistol.

Når arbejdet er afsluttet, går der 24 timer, før du med stor forsigtighed kan benytte badekarret igen. Er det muligt, anbefaler jeg, at du venter de 3-6 dage, det tager for emaljen at hærde.

Reparation af badekar

Reparation af badekar – kan du gøre det selv?

Hvis vi skal skære helt ind til benet, så ja – du kan godt reparere dit badekar på egen hånd. Det er bare ikke noget, jeg anbefaler. Af den simple årsag at det er en krævende proces, som let kan gå galt. Emaljen tørrer hurtigt, og der kommer nemt både helligdage og løbende maling, hvis du ikke er opmærksom.

Selvfølgelig kan et badekar repareres igen, hvis du får udført emaljeringen forkert. Det er bare næsten dobbelt så dyrt som en almindelig emaljering, fordi den gamle emalje skal fjernes først. Prisen her starter altså ved 10.000 kr. – og det er jo næsten fjollet at give, når du kunne nøjes med 6.000 kr. i første omgang.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top