Nyt badekar på fire timer

– kan det virkelig lade sig gøre at få et nyt badekar på fire timer?

Nyt badekar på fire timer! Lyder det for godt til at være sandt? Det er det ikke. Eller. Nyt og nyt… jeg kan i hvert fald give dig et badekar, der er så godt som nyt.

Medmindre du er overnaturligt hurtig, kan det ikke lade sig gøre at købe et nyt badekar, afmontere det gamle og installere det nye på kun fire timer. Så hvordan kan det lade sig gøre at få et nyt badekar på så kort tid? KAN det overhovedet lade sig gøre?

Det korte svar er ja. Du kan sagtens få et nyt badekar på fire timer.

Det lange svar er mere kompliceret. Det er nemlig ikke et nyt badekar i den forstand, at jeg skifter det gamle ud. Til gengæld sætter jeg det i stand. Og det bliver vitterligt så godt som nyt – i hvert fald det tætteste på ”nyt” du kan komme uden en udskiftning.

Nyt badekar på fire timer

Nyt liv til forsømte badekar

Når jeg renoverer dit badekar, sker det ved, at jeg ”maler” det med ny emalje. Teknikken kaldes emaljering, og med den rette vedligeholdelse kan dit badekar efterfølgende holde sig pænt i mere end 10 år.

Jeg anbefaler ikke, at du kaster dig ud i arbejdet på egen hånd. Simpelthen fordi det kræver håndelag, erfaring og kendskab til materialerne at skabe et flot og professionelt resultat. Nedenfor gennemgår jeg processen for at give dig et indblik i, hvad du siger ja til, hvis du bestiller en emaljering af dit badekar.

Nyt badekar på fire timer – sådan foregår det

Først og fremmest vil jeg starte med at sige, at det hele (næsten det hele) ligger i forberedelserne. Vælger du alligevel at forsøge selv, skal du derfor være yderst opmærksom på alt det arbejde, der går forud for selve emaljeringen.

Processen er som følger:

  • Eventuel løs emalje fjernes.
  • Silikonefuger langs væg og gulv skæres væk.
  • Ridser, skrammer, huller og deslige repareres med specialspartel.
  • Badekarret slibes for at skabe en jævn og homogen overflade.
  • Bunden støvsuges, og badekarret rengøres og affedtes.
  • Vægge, gulve, blandingsbatteri m.m. dækkes af.
  • Badekarret smøres med en patenteret grunder.
  • Overfladen emaljeres (males) med grunder.
  • Emaljen påføres med sprøjtepistol.
  • Badeværelset rengøres.

Både grunder, emalje og hærder påføres med sprøjtepistol i tynde lag. På den måde skabes en ensartet og flot overflade uden helligdage og løbere.

Afhængig af den nuværende stand på dit badekar tager arbejdet 4-7 timer. Inden jeg kommer, skal du selv rengøre badeværelset og fjerne alle løse genstande. Efter 24 timer er emaljen så tør, at du med stor forsigtighed kan anvende det igen – og efter 3-6 dage er overfladen fuldhærdet.

Emalje går også under navnet polyurethan. Fordelen ved dette produkt er, at det hærder op og bliver 100% vandtæt, ekstremt slidstærkt og ikke mindst yderst rengøringsvenligt. Selv giver jeg tre års garanti på overfladen, men hvis du vedligeholder badekarret efter forskrifterne kan du forvente en levetid på +10 år.

Hvad koster et ”nyt” badekar?

Når jeg renoverer badekar, starter prisen ved 6.000 kr. Derudover kan der komme tillæg, hvis jeg eksempelvis skal lægge nye fuger, reparere store skader eller etablere en skridsikker bund i karret.

Alt det aftaler vi naturligvis på forhånd, så du ved nøjagtig, hvad det koster at sætte dit badekar i stand. Jeg dækker som udgangspunkt hele Sjælland, når der er tale om private boligejeres enkeltstående badekar, mens jeg ved større entrepriser gerne kører til både Jylland og Fyn.

Scroll to Top