Maling af gulv – få et flot resultat med epoxy
Maling af gulv er en enkelt og prisvenlig mulighed for at give gulvet nyt liv uden at skifte det helt ud. Og jeg kan male både flise- og klinkegulve samt træ- og terrazzogulve.
Gulvet i dit hjem er en af de vigtigste flader for førstehåndsindtrykket. Ja, for indretningen generelt. Det skyldes, at det er en af de største flader, samt at vi oftere kigger en smule ned ad frem for opad. Loftet fylder derfor ikke helt så meget.
Når gulvet netop har så stor betydning for oplevelsen af dit hjem, er det klart, at du ærgrer dig, hvis ikke det er flot og velholdt. Heldigvis kan langt de fleste gulvtyper sættes i stand med maling. Hvis bare man ved, hvordan man gør, og hvilken maling man skal brug.
Og det gør jeg.
Neden for giver jeg dig et kort overblik over, hvilke gulvtyper jeg kan sætte i stand med maling. Ønsker du at få et uforpligtende tilbud, så tøv endelig ikke med at kontakte mig.
Maling af gulv: Flise- og klinkegulv
Har du et flise- eller klinkegulv, kan jeg male det med epoxy og/eller polyurethan. Hvilken løsning der er bedst, afhænger af rummet. Maling med epoxy giver dig et bredt udbud af farver at vælge imellem, og efter endt arbejde står du tilbage med et gulv, der er flot, stærkt og yderst rengøringsvenligt.
Jeg maler flise- og klinkegulve for private kunder såvel som for erhverv, herunder butiksgulve, showrooms, barer, caféer og lignende.
Kan man male et terrazzo- eller betongulv?
Det siges, at det er svært at male et terrazzogulv, og bevares – det er det også. Medmindre du har erfaring i bagagen og ekspertviden på området. Og det har jeg.
Jeg kan altså male dit terrazzo- eller betongulv, hvis du ønsker det. Uanset om det ligger i privaten eller som en del af din virksomhed.
Maling af trægulv
Har du et trægulv, som bare ikke er din stil, så kan du med fordel overveje at male det med epoxy. Det er en forholdsvis simpel teknik, og jeg vil hellere end gerne hjælpe dig.
Maling af trægulv kan være en god metode til at vække brædderne til livs, hvis de ellers synger på sidste vers. Det er også en måde at vedligeholde på frem for at købe nyt – og nej, det er ikke ærgerligt at male gulvene, hvis det er det, du gerne vil. Det er ganske enkelt helt op til dig.
Jeg bruger altid polyurethan eller epoxy (eller begge dele), når jeg maler trægulve, da det giver en høj slidstyrke. Væsentlig højere end hvis man maler med oliemaling. Det betyder, at du ikke skal vedligeholde gulvet med ny maling nær så tit, og det mener jeg, er en stor fordel, som er værd at have med i overvejelserne, inden du maler dit trægulv