Kan man male et badekar?
– og kan du i så fald klare arbejdet selv?
Kigger du på dit badekar og tænker, at det har set bedre dage? Så kan du med fordel overveje en renovering, og ja – du kan faktisk godt male dit badekar. Læs med, og kom bagom processen.
Overvejer du i al sin enkelthed, om man kan male et badekar, så er du ikke helt ved siden af. Jeg er bare ikke helt sikker på, at udtrykket ”man” er helt dækkende. Nuvel, “man” kan godt male et badekar på egen hånd, men det er ikke sikkert, at resultatet bliver helt så godt som forventet. Se mere om emaljering af badekar
Hvorfor ikke, tænker du måske – så svært kan det vel heller ikke være at male et badekar?
Men jo. Eller. Svært og svært. Det afhænger naturligvis af dine evner og din erfaring med processen. At male et badekar er nemlig ikke helt det samme som at male en væg. Det foregår ikke med almindelig maling, men derimod med et produkt, der hedder polyurethan (og som også går under navnet emalje), og det skal sprøjtes på i mange og tynde, ensartede lag for at give et flot og holdbart resultat.
Polyurethan er et yderst slidstærkt materiale, der minder meget om det mere alment kendte epoxy. Den helt store forskel på de to produkter ligger i overfladen. Hvor epoxy hærder op og får en meget hård skal, hærder polyurethan op med en blødere overflade. Det er ikke mærkbart for den almindelige bruger, men det betyder, at overfladen ikke så let får skader. Produktet er ideelt til badekar og fliser ift. feks Epoxy.
Hvornår kan man male et badekar?
Har dit badekar mange år på bagen, og har det synlige skader i form af rust, skrammer eller afskallet maling, så tænker du måske, at det ikke kan reddes med en gang maling. Og du har ret – maling er ikke i sig selv nok. Men en gennemgribende renovering, hvor badekarret først istandsættes og efterfølgende males; det er en god og holdbar løsning.
Jeg har gennem mange år specialiseret mig i at male badekar (eller koldemaljere dem, som det også hedder), og jeg har efterhånden udviklet en effektiv proces:
- Først fjerner jeg eventuel løs maling på det slidte badekar samt silikonefugerne langs vægge og gulv.
- Dernæst rengør og affedter jeg badekarret med professionelle rengøringsmidler.
- Med rengøringen på plads fortsætter jeg med reparation af huller, hakker, ridser og fjernelse af eventuel rust.
- Hernæst sliber jeg badekarret, så det er klar til at tage imod malingen.
- Inden malingen påføres støvsuger og affedter jeg endnu engang.
- Så skal der dækkes af, så det kun er badekarret, der males – ikke de omkringværende elementer.
- Badekarret sprøjtemales to gange med grunder efterfulgt af hærder.
- Badekarret sprøjtemales fire gang med polyurethan efterfulgt af hærder.
- Som det sidste rydder jeg op og gør rent efter mig.
Ovenstående ser umiddelbart ud til at være en lang og omstændelig proces, men jeg arbejder effektiv og kan derfor male dit badekar på en enkelt arbejdsdag – og langt de fleste badekar kan sættes i stand på denne måde.
Lyder det som noget for dig? Så kan du med fordel sætte en dag af til selve malerarbejdet og efterfølgende 3-6 dage til fuld hærdning, og vupti… så har du et badekar, der er så godt som nyt.
Kontakt mig idag og få et tilbud på renovering af dit badekar.