– hvad kan du gøre for at reparere det?

Hul i emalje – badekar. Suk! Har emaljen på dit badekar fået et hul, og ved du ikke helt, hvad du skal gøre ved det? En renovering kan være løsningen. Langt de fleste skader kan nemlig repareres.

Det nemmeste er selvfølgelig at lukke øjnene for skaden. Det er bare ikke den smarteste løsning, hvis du vil blive ved med at bruge badekarret. Når først emaljen er ødelagt, kan der sive vand ned under, og det kan i sidste ende føre til rust. Ikke så lækkert, vel? Det ødelægger i hvert fald den spa-stemning, mange af os søger på badeværelset.

Heldigvis er der en løsning. Emaljering af badekar. Eller re-emaljering af badekar, som det også kaldes. Ja, med helt almindelige ord kan vi også bare kalde det en renovering af dit badekar.

Tænker du, at det ikke kan lade sig gøre. At hullet i dit badekar er for stort? Guess what? Det er det ikke! Det vil jeg i hvert fald vove at påstå. Jeg har endnu til gode at se et badekar, der ikke kan repareres med emalje.

Er du nysgerrig?

Læs med herunder, hvor jeg gennemgår emaljeringsprocessen fra start til slut. Gennem årene har jeg nemlig specialiseret mig i netop den, så arbejdsgangen i dag er flydende og effektiv. Allerede efter 24 timer kan du forsigtigt bruge dit badekar igen. Efter 3-6 dage er det fuldhærdet, og levetiden herefter er +10 år, hvis du behandler overfladen efter forskrifterne.

Hul i emalje – badekar: Processen

Jeg siger altid, at forberedelse er 90% af et godt resultat. Med et hul i emaljen kunne det ikke være mere sandt – her skal virkelig lægges nogle kræfter i klargøringen.

Emaljeringsprocessen ser således ud:

  • Den løse emalje fjernes.
  • Badekarret afkalkes ved slibning, afsyring og affedtning.
  • Skaden – altså hullet i emaljen – udbedres. Her anvendes en patenteret specialfiller.
  • Badekarret slibes, og jeg er ekstra opmærksom på det skadede område.
  • Bunden støvsuges, og badekarret rengøres.
  • Der dækkes grundigt af.
  • Badekarret grundes med en patenteret hæftegrunder, der smøres på.
  • Herefter grundes karret af to omgange med sprøjtepistol.
  • Til sidst påføres den nye emalje af fire omgange – også med sprøjtepistol.

Efter endt arbejde rydder jeg naturligvis op efter mig selv. Der vil dog være noget afdækning, du selv skal fjerne, når emaljen er hærdet. Det er ganske enkelt for risikabelt at fjerne det, mens emaljen stadig er våd.

 

Hul i emalje badekar

 

Kan alle badekar renoveres?

Som udgangspunk vil jeg sige ja. Alle badekar kan renoveres. Når det er sagt, kan der være tilfælde, hvor det bedre kan betale sig at skifte det ud med et nyt. Nu er det bare ikke altid, at en udskiftning er en mulighed. Måske er dit badekar helt unikt, og så ville det være en skam at deponere det.

Prisen for en emaljering af badekar starter ved 6.000 kr. Derudover kommer der tillæg for reparationer. Tillægsprisen kan jeg ikke give dig her og nu – den afhænger nemlig af skadens omfang. Du er dog altid velkommen til at sende mig billeder af dit badekar via min kontaktformular, så jeg kan udarbejde et tilbud til dig.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

js_loader