– er det den løsning, du har brug for?
Trænger dit badekar til fornyelse, kan emaljering til badekar meget vel være den rette løsning for dig. Spørgsmålet er bare, om du kan emaljere karret selv, eller om du bør overlade arbejdet til professionelle hænder? Læs med, og få svaret her.
Emaljering til badekar er et fornuftigt tiltag, der kan forlænge levetiden og give nyt liv til dit slidte badekar. Jeg har speciale i netop emaljering, og med udgangspunkt i min erfaring og mit kendskab til materialer og værktøj vil jeg forklare, hvorfor det ikke er en god idé at emaljere dit badekar på egen hånd.
Først og fremmest – den primære årsag til at du er på udkig efter emaljering til badekar, må være, at den nuværende stand ikke er noget at råbe hurra for. Er badekarret kalket til? Har det fået mærkværdige pletter? Skrammer og ridser? Eller er emaljen ganske enkelt begyndt at skalle af? Ønsket om en renovering af badekarret kan bunde i mange forskellige ting, men én ting er sikkert. Resultatet af det hårde arbejde skal gerne være bedre end udgangspunktet.
Og det er netop hér, jeg gerne vil slå et slag for, at du ikke emaljerer selv. Det kan nemlig gå grueligt galt.
Derfor skal du ikke emaljere badekarret selv
Emaljering af badekar er en længere proces. Selv hvis du ved, hvordan du skal gøre, er det svært at få et flot resultat. Det kræver nemlig ikke bare, at emaljen er af suveræn kvalitet. Det kræver også, at du har det rette udstyr og formår at anvende det professionelt.
Den emalje jeg anvender, er udviklet og produceret af et af verdens førende brands. Virksomheden har eksisteret siden 1979, og de er frontløbere, når det kommer til innovation og udvikling af produkter med relation til emaljering. Samtidig er jeg certificeret til at arbejde efter den licenserede emaljeringsteknik, der er udviklet i Holland af den europæiske distributør.
Jeg ved altså nøjagtigt, hvad jeg gør, og jeg kender mine produkter ud og ind.
Gør du ikke det, risikerer du at begå fejl, der kan koste dyrt i sidste ende. Bruger du emaljering til badekar af ringe kvalitet, bliver levetiden kort. Misser du et område eller to, når du klargør karret, hæfter emaljen ikke ordentligt, og resultatet bliver derefter. Kender du ikke din sprøjtepistol, risikerer du at lave helligdage eller gardiner – eller ganske enkelt at sprøjte for meget emalje på.
Uanset hvordan du vender og drejer det, vil ovenstående fejl føre til, at badekarret skal emaljeres på ny.
Det kan jeg naturligvis sagtens gøre for dig. Problemet er bare, at al den gamle emalje – som du netop har påført – skal fjernes først. Dermed bliver prisen næsten dobbelt så høj, som hvis du havde spurgt mig i første omgang.
Emaljering til badekar – har du overvejet anti-slip?
I din jagt på emaljering til badekar har du da overvejet, om du kan nøjes med en traditionel løsning? Måske har du brug for mere – for eksempel anti-slip?
Med anti-slip vil risikoen for at glide og falde på underlaget, når der er vådt, minimeres. Det kan anvendes i bunden af dit badekar eller i brusekabinen. Det er en løsning, jeg oplever, at mange sætter pris på. Særligt fordi man slipper for de knap så kønne bademåtter, der ellers har det med at udgøre den skridsikre overflade.